loader image

OM MIG

hvem er jeg?

Jeg hedder Mette-Marika Kallan, og er en ung frisk kvinde i min bedste alder – hvis jeg selv skal sige det Jeg har 3 skønne unger med manden i mit liv, som jeg har været gift med siden september 2012.

Lige siden barnsben har jeg altid været meget kreativ anlagt.

At tegne var en af mine helt passioner, og jeg brugte denne kreative verden som min helt egen. Som ung havde jeg svært ved at finde mit ståsted – hvad skulle arbejde med? Hvad skulle jeg bruge min fremtid på? Der pålægges mange unge et stort pres om uddannelse i dag, men jeg besluttede at holde fast i min passion med at være kreativ, og en helt ny verden åbnede sig. Det hele kom til mig stille og roligt.

fra hobbyplan til selvstændig salon 

Jeg startede i det små, med at lave negle på mig selv i min fritid, og fik også lov til at lege med mine veninders negle. Jeg fik hurtigt følelsen af, at her var noget, jeg virkelig brændte for, og som jeg havde utrolig meget flair for. Jeg kunne bruge flere timer på at tilegne mig viden, hvor jeg blandt andet brugte Google og YouTube som inspirations- og læringskilde. Det hjalp mig frem til, hvordan man benyttede de forskellige teknikker og hvordan jeg gjorde mig endnu bedre og klogere på faget. Jo mere jeg øvede mig, des dygtigere blev jeg, og herfra tog det fart, selvom det blot var en interesse på hobbyplan.

Jeg havde en veninde, der blev ved med at presse på, og sige til mig, at jeg skulle gøre noget ved det, og gøre det til mit erhverv. Erfaringen samt evnerne havde jeg jo, men det var et stort skridt at skulle tage. Dog tog jeg udfordringen op, og jeg endte med at tage springet. Det har på intet tidspunkt fortrudt, og jeg er stolt af, at jeg i dag, kan kalde mig selvstændig negleteknikker.

I min neglesalon vægter jeg kvalitet og godt håndværk rigtig højt. Derfor er jeg også uddannet indenfor Magnetic som er et af de største brands indenfor den professionelle negle branche.
Hos mig får du personlige negle som passer lige til dig og dine ønsker. Her er det kun fantasien der sætter grænser og jeg tager meget gerne imod en udfordring. 

Jeg går også op i at mine kunder skal have sunde negle. Kommer du derfor med skadede negle, vil jeg hjælpe dem på rette spor med den rette pleje, og først derefter kan vi finde ud af hvordan du vil have lavet dine negle. Det hjælper nemlig ingenting at blive ved med at file og dække en skadet negl med gele. 

Det vigtigste for mig er at du bliver glad for dine negle. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.